søndag den 5. september 2010

Taco tærten som blev et hit

Jeg fandt en super lækker opskrift på taco tærte forleden dag. Jeg afprøvede den først på min svensker som jo er alt-ædende og ugen efter blev "naboerne" test personer. Man kan sige at det blev en vellykket middag, for da vi besøgte naboerne i går blev den famøse taco tærte nemlig serveret igen :)

Nem at lave og garanteret god. Jeg har ændret opskriften lidt, fjernet hvedemel og bla. gjort tærte dejen grov og lækker.

Taco tærte til (ca.6 portioner)
Dej:

4 dl. dinkel mel
0,5 tsk. salt
2 tsk. bagepulver
50 g smør
1,5 dl. mælk

Fyld:
2 msk smør
1 hakket gult løg
1 fed hvidløg hakket
400 gr. hakkekød (jeg brugte oksekød)
40 gr. mexikansk krydderi blandning, fx. taco
2 dl. vand
7 milde feferoni hakkede
4 dl crème fraiche
3 dl riven lagred ost
0,5 tsk. peber

Fremgangsmåde:
Bland ingredienserne til dejen sammen og pres den ud i bunden og op på kanterne af en smurt springform.Varm smøret i en pande svits løg og hvidløg et minuts tid. Tilsæt kødet og svits det til det er brunt. Tilsætt kydderi blandingen og vandet. Lad det hele koge lidt og fjern så panden fra varmen.Bland feferoni, crème fraiche, ost og peber. Hæld først kødet i formen og læg derefter crème fraiche blandningen ovenpå.Bag den i midten af ovenen på 175 grader i 35-40 minutter. Den er klar når den har en let gyldenbrun farve. Lad den gerne stå 5-10 inden den serveres.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar