Den bliver endnu bedre hvis det er koldt udenfor og regnen trommer lidt på ruden :)
- 1 butternusuash
- 1 stor pastinak
- 1 helt hvidløg
- 2 kogte kartofler
- 1 chili
- Ingefær pulver
- 1/2 dåse kokosmælk
- Salt/peber
- Olie
- 6-8dl vand + 4 spsk koncentreret grønsagsboullion
- 150 g frisk gedeost
- 3 spsk ristede græskar kerner
Sæt ovnen på 225 grader.
Del græskaret i to dele (på langs). Fjern kerner og "tråde" indeni. Del pastinakken i to dele (på langs), men med skrællet på.
Læg græskar og pastinak på en plade med bagepapir med "ydersiden" op. Læg hele hvidløget på bagepiret også.
Hæld 2 spsk olie ovenpå græskar stykkerne.
Stil pladen i den nederste del af ovnen i ca 30 min. Det er klart når græskaret er blødt hele vejen igennem. Afkøles.
Grav græskar- og pastinak kødet ud af skrællet og læg det i en blender sammen med kartofflerne. Klem hvidløgsfedene ned i blenderen. Og eventuelt en frisk chili, hvis du vil have en stærkere suppe. Blend til en jævn puré. Læg purén i en gryde. Tilsæt vand og boullion. Lad det koge. Tilsæt kokosmælk, salt, peber, ingefærs pulver.
Serveres med en klat gedeost og ristede græskar kerner...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar