søndag den 9. november 2008

Panodil Zapp - tak

Hvorfor kan man ikke købe billigt stof i Stockholm? Udvalget af butikker er slim-to-non og dem som sælger stof (Ikea, Åhlens) har 3 typer at vælge imellem som alle koster en halv arm. Øv!
Jeg skal undersøge om der ligger nogle større stof butikker udenfor byen. Jeg behøver jo ligesom noget stof hvis jeg skal sy alt jeg har planer om at sy. Ellers må jeg hamstre stof næste gang jeg tager hjem til Danmark. Der får man det nærmest smidt i nakken og der ligger gode butikker overalt. Hmm... 1-0 til Danmark.

Denne weekend skulle have været stille og rolig. Ingen planer, bare slappe af derhjemme. Fredag gik det meget godt. Vi lavede god mad og så Idol på tv. Lars blev stemt ud. Han ville jo ikke være der allligevel, så det føltes som en god beslutning af det svenske folk. Han nægtede til og med at synge afslutnings sangen som alle de udstemte Idoler skal synge. Haha, det var ret sjovt faktisk.

I går var vi i Ikea. Det er selvmord at tage i Ikea en lørdag formiddag, I know!
Tusind mennesker og barnevogne og alle løber forvirret rundt. Det tager flere timer bare at gå igennem stedet! Men vi tog en stor portion tålmodighed med og begav os afted. Vi skulle købe en ny tv hylde og en kontorsstol. Vi fik også lige tid til at gå en tur i Barkarby out-let. Sami købte et par sko og jeg fandt ingenting. Så dårlig fordeling. Hvorfor finder han altid sko når vi shopper sammen? Det er bare for at irritere mig! Men på den anden side er jeg glad for at han gider at gå med mig på shopping. I guess I just have to learn to live with that.
Det blev en taxi hjem med alle pakkenelikker.















Om aftenen kom Viktor og Johanna på besøg.
Vi lavede middag, konsumerede et ubestemt antal vinflasker og selvfølgelig skulle jeg skåle med alle som en gal. Selvfølgelig. Drinks blenderen kørte på fuld tryk det meste af aftenen efter at vi havde tømt alle vinflaskerne.















Vi spillede også "Kampen mellem Mand og Kvinde" - og drengen fik totalt bank. Johanna og jeg var et dream team. 1-0 til kvinderne.

Vi kom i seng kl 05.30 efter at Viktor og Johanna var blevet hentet af Dodo.
Yep, en totalt stille og rolig aften. Derfor er jeg ikke træt og har slet ikke ondt i hovedet nu. Nej, da.
Jeg er i total topform. Næsten.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar