Hyggelig middag og et fantastisk hotel show.
I midten af showet skulle 4 publikum bidrage med et beat som artisten på scenen skulle synge til. De fik udleveret hver sit primitive instrument; en tromme (en skraldespand), 2 rytme pinde, et grydlåg og en plastik fløjte. Super fed idé. I teorien...
Hvis dette havde været et eventyr havde de klaret opgaven og holdt takten, så artisten kunne gennemføre et fint rytmisk nummer på scenen. Behøver jeg at sige at dette IKKE er et eventyr? Den ene kunne ikke holde rytmen på sit skide grydelåg og den anden grinede så meget at det var fysisk umuligt at blæse i fløjten.
Dette udløste sig lidt efter lidt til et hysterisk grineflip hvor folk i hele show baren hev efter vejret og tårer trillede ned af diverse kinder.
Den stakkels artisk måtte til sidst give op og fik snøftende og grinende hakket sig igennem sine strofer.
Puha, jeg har stadig ondt i mavemusklerne. Klart den sjoveste aften jeg har haft i lang tid.
Men helt ærlig. Man er da også for dum hvis man giver Anna et grydelåg og mig en fløjte og regner med at vi skal udrette rytmiske mirakler....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar