onsdag den 9. juni 2010

Projekt ny lejlighed

Det går fremad i den nye lejlighed.
Det er både stressende, irriterende, spændende og sjovt at flytte.
100 kasser at pakke ud, 100 ting at fikse og 100 nye projekter for at gøre lejligheden så fin som muligt.
Køkkenet er mere eller mindre på plads. Badeværelset, terassen og stuen også. Gangen er vi i gang med at "bygge" og mit walk-in bygge projekt er også i fuld gang.
Gæsteværelset er indtil videre fyldt med sko og tøj kasser. Men snart er det forhåbentlig et kontor.
Nå ja, så er der projekt sengegærde... Det nye soveværelse er en del mindre end vores gamle, så vi (eller svenskeren) har simpelthen savet det tykke sengegærdet af den nuværende seng og nu skal jeg bygge min egen version! Nemt? Det tror jeg. Flot? Det håber jeg.

En ny herlig vane som svenskeren har fået i den nye lejlighed er at nikke mig skaller i søvne!! Eller vane og vane, han har kun gjort det 1 gang, men nu føler jeg mig ikke tryg længere...
Man ligger helt uvidende og afslappet i sengen midt om natten og pludselig banker han hele sit hoved ind i ansigtet på mig. Av for fanden! Herlig måde at vågne på? Nej!
Godt at han er en mega dygtig handyman og allerede har fikset alle gardinstænger, hylder og skabe, ellers var han nok havnet på sofaen i en ugestid.

Svenskeren forbereder walk-in for hyldesystem


Chili planterne ser også ud til at trives i den nye lejlighed
Frøene fik jeg på en Mecixansk restaurant i London i September,
og i denne uge sprang de første blomster ud. Snart er der chili til folket...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar